Ansvarlige investeringer

I PFA Invest er vi sat i verden for at skabe det bedst mulige langsigtede afkast til vores kunder. Vi tror på, at muligheden for at skabe gode afkast i stigende grad vil gå hånd i hånd med evnen til at tage ansvar for vores samfund og miljø. Derfor arbejder vi systematisk med ansvarlige investeringer.

De seks byggesten i vores arbejde med ansvarlige investeringer


1. PFA Asset Management styrer investeringerne

PFA Asset Management står for langt hovedparten af investeringerne i PFA Invests afdelinger. Det betyder, at PFA Asset Managements kompetente investeringsteam selv udvælger, hvilke virksomheder vi investerer i, og derfor også selv kan fravælge dem, som ikke lever op til vores retningslinjer for ansvarlige investeringer.

Læs mereSe mindre

PFA Asset Management investerer efter retningslinjerne udstukket af PFA Invest.
  
Læs mere

 
 

  
2. Investerer med afsæt i internationale retningslinjer

PFA Invest ønsker ikke at investere i selskaber, der producerer kontroversielle våben som klyngevåben, anti-personelle landminer og atomvåben.

Læs mereSe mindre

PFA Asset Management A/S ekskluderer på vegne af PFA Invest selskaber, som er i konflikt med følgende traktater og konventioner:
  
 FN-konventionen for visse konventionelle våben (CCW herunder protokoller I-V)
 FN-konventionen mod biologiske våben (BWC)
 FN-konventionen mod kemiske våben (CWC)
 FN-konventionen mod anti-personelle landminer (Ottawa-konventionen)
 FN-konventionen mod klyngevåben (Oslo-konventionen)

   

3. Investeringer skubbes i en ansvarlig retning

PFA Invest er en aktiv ejer, der påvirker de selskaber, afdelingerne investerer i, i retning af en langsigtet og ansvarlig værdiskabelse. Dette gøres blandt andet gennem stemmeafgivelse og virksomhedsdialog.

Læs mereSe mindre

PFA Invests aktive ejerskab varetages af PFA Asset Management A/S og består af en række indsatser, der følger op på og påvirker et selskabs adfærd og strategi.

4. Transparens om vores arbejde

PFA Invest har valgt at være åben om fremdriften af arbejdet med ansvarlige investeringer. Derfor kan du på pfa.dk og pfaassetmanagement.dk læse mere om vores politikker og retningslinjer for området. Du har også mulighed for at læse mere om PFA Invests politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab her 

Læs mereSe mindre

Her kan du løbende følge med i, hvordan vi screener vores investeringer, hvilke virksomheder vi er dialog med, og hvilke virksomheder og lande vi har valgt at ekskludere.
  
Læs mere om vores politikker og retningslinjer for ansvarlige investeringer

 

5. Fokus på bæredygtighedsrisici og klimahensyn

Alle vores afdelinger i PFA Invest er underlagt vores politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab. Det betyder blandt andet, at vi tager højde for bæredygtighedsrisici og ikke investerer i bestemte sektorer og aktiviteter. Derudover har vi på tværs af afdelingerne fokus på at begrænse CO2-udledningen inden for aktivklasserne aktier og kreditobligationer.

Læs mereSe mindre

Integrationen af miljø- og klimahensyn i investeringsprocessen sker ved at:
  
● Vurdere den miljømæssige og bæredygtige forretningsvinkel i investeringer
● Undgå at investere i de selskaber, der modarbejder målene fra Paris-aftalen
● Løbende vurdere CO2-udledningen og sammenligne med verdensindekset

    

 

  
6. Kategorisering af afdelinger i PFA Invest

PFA Invest ønsker at tydeliggøre hvilke afdelinger, der fremmer miljømæssige karakteristika, og hvilke afdelinger, der ikke gør det. Det gør vi ved at henvise til definitionerne i EU Disclosureforordningen om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Læs mereSe mindre

Afdelingerne i PFA Invest bliver kategoriseret som enten: 
 
Artikel 8
PFA Invest-afdelinger, som fremmer miljømæssige og sociale karakteristika. Det sker bl.a. ved at ekskludere specifikke selskaber og lande, udøve aktivt ejerskab (stemmeafgivelse og virksomhedsdialog) og udføre normbaserede screeninger af porteføljen. Afdelingerne er kategoriseret i henhold til artikel 8 i EU’s forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (SFDR).

Artikel 6
PFA Invest-afdelinger, der ikke fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika samt ikke har bæredygtighed som sit mål i henhold til artikel 6 i EU’s forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (SFDR).
  
Læs mere om artikel kategoriseringen af de enkelte afdelinger i PFA Invest