Hør hvordan PFA Invest navigerer i et uroligt aktiemarked

I PFA Invest tager vi konsekvenserne og effekterne af Corona-virussen meget alvorligt, hvor vi følger de til enhver tid gældende anbefalinger og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og øvrige danske myndigheder.

Samtidig har det vores højeste prioritet at videreføre en stabil drift og yde den bedst mulige service til vores kunder i en ekstraordinær tid, hvor mange medarbejdere skal arbejde hjemmefra og gøre tingene anderledes, end de plejer.

Hvordan påvirker markedsuroen opsparingen?

Som aktiv forvalter gør vi alt, hvad vi kan for at beskytte kundernes opsparinger i en tid med udfordrende finansmarkeder. Og helt generelt står PFA stærkt finansielt og kan absorbere de stød, som kommer lige nu, hvor markedsuroen er så stor.

Den nuværende situation påvirker dog også uundgåeligt afkastet i PFA Invest, og ikke mindst jer kunder, som umiddelbart kan se effekterne af markedsuroen på jeres opsparing i form af negative afkast.

Generelt har PFA en større andel af mere defensive aktier, der i dette forløb ikke er blevet ramt helt så hårdt som andre aktier. Samtidig kommer vores forholdsvis høje andel af unoterede investeringer i form af ejendomme PFA’s kunder til gode, når særligt aktiemarkederne falder, som de gør lige nu.

Vi anbefaler generelt, at kunder holder fast i deres investeringsstrategi. Der vil uundgåeligt komme større udsving ind imellem, og derfor er det vigtigt, at man som kunde ser sin opsparing i et længere perspektiv, selvom det aldrig er behageligt i perioder med negative afkast.

Du kan desuden blive meget klogere på PFA's håndtering af situationen i nedenstående optagelse af webinar fra den 24. marts 2020.