Moderniseringen af PFA’s bestyrelse fortsætter

Dagens generalforsamling i PFA viser, at PFA har fortsat moderniseringen af rammerne for bestyrelsens arbejde.

Alle bestyrelsesmedlemmer er nu på valg hvert år, og der er indtrådt bestyrelsesmedlemmer med særlige kompetencer på væsentlige områder.

Torben Dalby Larsen, der efter bestyrelsens konstituering fortsætter som formand for PFA’s bestyrelse, siger i forbindelse med generalforsamlingen:

”Vi har i bestyrelsen siden 2016 arbejdet for at modernisere rammen for bestyrelsens virke. Vi kan nu konstatere, at ændringerne er gennemført. Alle medlemmer af bestyrelsen er for fremtiden på valg hvert år, og vi har fået fire bestyrelsesmedlemmer med særlige kompetencer på områder, der er helt centrale for PFA’s forretning og strategi. Den udvikling er vi i bestyrelsen meget tilfredse med.”     

Efter generalforsamlingens afholdelse konstituerede bestyrelsen sig således, at formandskabet består af formand Torben Dalby Larsen, næstformand Lasse Grønbech og næstformand Niels-Ulrik Mousten.

Karsten Dybvad, der udtrådte af bestyrelsen i december 2018, afløses af Kim Graugaard, fungerende adm. direktør, Dansk Industri. Han blev valgt til PFA’s bestyrelse for en 1-årig valgperiode.

De følgende bestyrelsesmedlemmer blev valgt på dagens generalforsamling og sidder for en 1-årig valgperiode:

  • Torben Dalby Larsen, formand
  • Peder Hasslev, adm. direktør, Saminvest (Sverige)
    Bestyrelsesmedlem med særlige investeringsmæssige kompetencer
  • Niels-Ulrik Mousten, næstformand, direktør, Netsuom ApS
    Bestyrelsesmedlem med særlige regnskabs- og investeringsmæssige kompetencer
  • Claus Oxfeldt, forbundsformand, Politiforbundet
  • Mogens Steffensen, professor og sektionsleder for sektionen Forsikring og Økonomi på Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet
    Bestyrelsesmedlem med særlige forsikringsmæssige kompetencer
  • Helle Valentin, Managing Director & Global Acount Partner, IBM Corporation
    Bestyrelsesmedlem med særlige IT-mæssige kompetencer
  •  Kim Graugaard, fungerende adm. direktør, Dansk Industri

Følgende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er på valg i 2020. Såfremt de genvælges i 2020, vil de derefter tillige sidde i bestyrelsen for en 1-årig valgperiode:

  • Per Tønnesen, formand, HK Handel
  • Lasse Grønbech, næstformand, direktør, Lasse Grønbech Holding ApS og Lasse Grønbech Power Electronics ApS
  • Laurits Rønn, direktør, Danske Erhverv

Følgende medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer blev valgt/genvalgt i forbindelse med medarbejdervalg i PFA den 25. februar 2019 og indtræder officielt i bestyrelsen ifbm. generalforsamlingen den 13. marts 2019 for en 4-årig valgperiode:

  • Carsten Bach, kundechef (genvalg)
  • Lars Christoffersen, faglig repræsentant (genvalg)
  • Carsten Holdum, forbrugerøkonom, Rådgivning & Anbefalinger (genvalg)
  • Mette Risom, rådgivningschef, Rådgivningscenter (genvalg)
  • Janne Korsgaard, chef for Forsikringsskade (nyvalg)